Sådan skaber du en succesfuld SMS-kampagne

I samarbejde med vores samarbejdspartner Inmobile.dk bringer vi her en artikel omkring SMS, og hvordan man kan skabe den gode SMS-kampagne. Læs artiklen herunder.

Alle kender sms’er som de korte beskeder, man sender til sin familie og sine venner og bekendte. Det er en smart måde kort at fortælle hvor man er, hvad man laver og hvornår man skal mødes. Det er den perfekte måde at kommunikere på, hvis man ikke har lyst til at ringe og forstyrre ham eller hende, man gerne vil i kontakt med.

Fremsendelse af sms

Men sms’er kan bruges til meget andet. De såkaldte SMS-kampagner er en god måde at fange sine kunders opmærksomhed super hurtigt, specielt fordi de fleste har deres telefon ved hånden næsten hele tiden. En sms fra eller til gør ikke den store forskel i de flestes øjne. SMS-kampagner er en nem måde at nå sine kunder direkte. Men hvordan laver man den perfekte SMS-kampagne?

Gør det kort. Sms’er er korte af natur, og ingen gider at læse en roman i en sms. Hvis pointen i ens sms ikke kan ses før efter et par sekunder, har kunden allerede trykket videre på sin telefon. Sig hvad du vil sige så kortfattet som muligt, men med så meget lokkemad at kunden husker sms’en bagefter. Det duer ikke at sms’en indeholder et langt, langt link til en hjemmeside. Kunden vil sandsynligvis lade øjnene glide hen over sms’en, registrere at der ikke er særlig meget, der giver mening og miste interessen så hurtigt, som den opstod.

Undgå at bliv for irriterende

Det er vigtigt at kampagnen ikke virker irriterende, som for eksempel spammails eller tilbudsaviser, der bliver leveret, selvom man ikke ønsker dem. Så får kunden hurtigt et dårligt forhold til produktet, det præcis modsatte af hvad man ønsker at opnå. I stedet skal man sørge for at få de rette informationer ud til de rette mennesker. Kampagnen skal være relevant for modtageren, ellers er løbet kørt.

Timingen er også vigtig i en SMS-kampagne. Hvis en sms kommer på det forkerte tidspunkt kan den, ligesom hvis den blev sendt til den forkerte, virke irriterende i stedet for informerende. Sms’en skal være relevant i situationen, som for eksempel hvis et tilbud udløber inden for kort tid. God timing kan også være at sende sin kunde en sms, hvis han eller hun ikke har været en aktiv kunde i et stykke det. Så kan en sms minde kunden om de lækre tilbud før produkterne forsvinder fra hukommelsen. Eller hvad med at sende en SMS kort efter at kunden har købt en ting – lidt som netbutikker viser andre produkter, der er købt samtidig med et andet køb.

SMS-kampagner skal gøres helt rigtigt, hvis ikke det skal give bagslag. Men hvis man husker at fatte sig i korthed og kontakte kunden på det rette tidspunkt, kan SMS-kampagner være en fantastisk hjælp til sin forretning.

Innovative måder at benytte SMS i din kampagne

Der er efterhånden flere og flere forskellige platforme, hvor man kan nå ud til sine kunder. Ud over at reklamere i sin butik, kontor eller hvor man nu er, kan man sende annoncer ud i aviser, på Facebook og så videre. Og hvis man vil dække alle områder, må man ikke glemme at have en god SMS-kampagne! Det er den perfekte måde at nå direkte ud til sine kunder på få sekunder. De fleste har alligevel deres telefon ved hånden lige meget hvor de er, så chancen for at sms’en bliver set er stor. Desuden kan man med en sms nå folk, selvom de ikke har internet, hvilket er en stor bonus. Men hvordan benytter man sms’er i sin kampagne? Jo ser du, der er mange innovative måder at nå ud til sine kunder på den allerbedste måde.

sms

For eksempel kan man bruge sms’er som en måde at få hurtig feedback. Det tager kun to sekunder for en kunde at læse en sms, og hvis de har haft en god oplevelse (eller en rigtig dårlig en af slagsen for den sags skyld), er det nemt at give sin mening til kende. Jo lettere man gør det, jo større burde antallet af besvarelser være. De forskellige svar kan samtidig give et hint om hvem ens hovedmålgruppe er, så man nemmere kan målrette kampagnen til dem. Det er nemlig vigtigt at sms’erne er relevante, så kunden ikke bliver trætte af kampagnen i stedet for at blive inspireret. Det er vigtigt ikke at støde kunderne væk, så lad endelig være med at spamme dem.

Bliv mere personlig med SMS’erne

Sms’er er en nem måde at virke mere personlig. De korte beskeder bruges traditionelt set mellem venner eller familiemedlemmer som en måde at dele korte informationer, så man ikke er nødt til at ringe til hinanden. Så når man får en sms fra et firma eller en butik, virker det også personligt. Specielt hvis kundens navn står i sms’en. Det er en innovativ måde at komme i kontakt med den enkelte kunde

Det er en oplagt mulighed at sende tilbud til sine kunder via sms. Der er jo ikke noget der gør én gladere end at modtage en sms med et godt tilbud. Tilbuddet kan gøre modtageren mere positivt indstillet til ens forretning, og ikke mindst minde dem om alle de andre ting i butikken, de bare ikke kan undvære. Hvis kampagnen går ud på at få flere kunder i butikken, kan man for eksempel udbyde en rabat, hvis kunden skal komme og vise sms’en.

Tænk ud af boksen, hvis du bestemmer dig for at bruge sms’er som en del af din kampagne. Der er mange gode råd til hvordan SMS-kampagner skal gøres rigtigt, men ingen facitliste, så vær innovativ og kom i kontakt med kunderne med en kort besked – og se resultater!

Stadig flere danske hjemløse

Optællingen af danske hjemløse har ikke stået på i mange år, men tendensen er den, at der kommer flere og flere mennesker i Danmark, der ikke har et hjem. Første gang tallet blev opgjort var i 2007, og selvom det tal faldt i 2009, så er det kun steget i årene derefter. I 2009 var der optalt 4998 hjemløse i Danmark, hvor det seneste tal, som er fra 2015, viste en markant stigning. Sidste år lå antallet af danske hjemløse på 6138. Der har altså været en stigning i danske hjemløse fra 2009 til 2015 på hele 23 procent.

Billede hjemløs

Et område, hvor det i særlig grad er gået i den gale retning er hos de unge hjemløse. I aldersgruppen 18-24 år er der registreret en stigning i antal hjemløse her i Danmark på hele 29 procent bare i forhold til optællingen fra 2013.

Med til disse tal hører også måden, de er blevet opgjort. Det er Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, det der også er kendt som SFI, der har opgjort tallene. I uge 6 af 2015 bad de herberger, varmestuer og andre steder, hvor hjemløse kan gå til om at bede de hjemløse, der kom til dem, om at udfylde et spørgeskema. På den måde fik man talt, hvor mange hjemløse her i Danmark, der brugte disse tilbud. Det betyder dog også, at hjemløse, der ikke benyttede sig af disse tilbud i denne uge, eller som slet ikke bruger nogen af de tilbud, der er til hjemløse, ikke er blevet talt med i statistikken.

De hjemløses landsorganisation SAND anslår, at der er væsentligt flere hjemløse, end statistikken fra SFI fortæller. SAND regner med, at der er mellem 10000 og 12000 hjemløse i Danmark.

Langt de fleste hjemløse er mænd, ifølge SFI’s rapport er det 78 procent af de hjemløse, og den største del af de hjemløse er også fra Hovedstadsområdet. Her er omtrent halvdelen af de hjemløse i undersøgelsen fra, og de er fordelt ligeligt med halvdelen af de hjemløse i Hovedstadsområdet i København og den anden halvdel i de omkringliggende kommuner.

Ofte har hjemløse også en psykisk lidelse eller et misbrug. Således viser SFI’s undersøgelse, at omkring halvdelen af de hjemløse i Danmark har en psykisk lidelse og omtrent to ud af tre har et misbrug. Hele fire ud af fem hjemløse i undersøgelsen har enten en psykisk lidelse, et misbrug eller begge dele. Det er altså primært udsatte borgere, der rammes af hjemløshed, og den sociale indsats er også en stor del af arbejdet med hjemløse på eksempelvis herberger. Her kan de hjemløse søge hjælp til sine problemer hos personalet, der kan rette de hjemløse mod den rigtige form for hjælp.

At være hjemløs er ikke altid nemt… men

Selvom det ikke altid er nemt at være hjemløs, så findes der faktisk også rigtig mange mennesker som har valgt denne livsstil fordi, de syntes det er en fed måde at leve på. Det som ofte sker er, at man kun kigger på de negative sider ved at være hjemløs – i de situationer hvor vedkommende ikke gør det af egen fri vilje. I Danmark findes der, på trods af det kolde klima, en række mennesker som har valgt dette fordi, de ikke kan leve i en lejlighed. Dette kan skyldes psykologiske problemer etc., men udover dette er det stadig deres eget valg, som de ofte har det fint med.

Udover dette, så findes der verden over en række projekter til, for og af hjemløse, som er bevis på, at livet som hjemløs ikke altid er så slemt som man skulle tro på overfladen. Herunder har vi listet nogle af disse.

  • Homeless Wordcup. Som navnet lyder, så er der simpelthen tale om en fodbold begivenhed for hjemløs, hvor de hold for forskellige lande har mulighed for at møde hinanden. Eventet i 2015 afholdes i Amsterdam.
  • Nationalhomeless.org. Arrangerer årligt en række events verden over for hjemløse – afholdt og planlagt af hjemløse. Herudover udgiver de også en avis som er værd at læse.
  • Hus Forbi. Et dansk projekt, hvor en række hjemløse skriver, redigere og udgiver en avis, som sælges i hele Danmark af hjemløse. Konceptet går ud på, at give de hjemløse penge til mad etc. (igennem salget) samt noget at gå op i.
  • Projecthomelessconnect.org. Skaber forbindelser imellem hjemløse i Amerika med fokus på hårklipninger.

Skulle du have et koncept at tilføje til listen, så lad også endelige vide ved, at ligge en kommentar herunder.